Det østlige Aalborg er gået fra berygtet til berømmet bydel med flere internationale priser til følge. På byvandringen hører du om omdannelsen, hvor boligforening, kommune, foreningsliv og beboerne har arbejdet tæt sammen om at skabe langsigtet effekt.

Værterne er borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen og Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

Arrangementet er en del af Realdanias 25 års jubilæum, som markeres ved Festival for Fællesskab. På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af forfattere, forskere, debattører, arkitekter, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madarrangementer sætter fællesskabet under lup.